Thomas
Henriksen Kropsterapi

Jeg behandler fysiske og psykiske ubalancer gennem kroppen.
Du vil opleve et trygt rum, hvor jeg hjælper dig til ro, balance og personlig udvikling.
Behandling foregår på Frederiksberg.

OBS: pr november 2025 og en periode frem kan du kun booke tid ved at SMS mig på 2880 0080, fordi jeg har meget få ledige tider. Til gengæld kan det være muligt at lave en aftale på skæve tider, fx weekend.

HVEM ER JEG?

Jeg er uddannet Manuvision kropsterapeut – en 2-årig, intensiv mesterlære-uddannelse. Jeg har altid været meget optaget af balancen imellem krop og sind. Fx har jeg mediteret i over 25 år og jeg bruger ofte naturen som terapeutisk rum.

Jeg er stærkt motiveret af at gøre en forskel for mennesker og at inspirere til et liv i balance, med plads til at se det hele menneske og at hjælpe den enkelte til at finde indre ro og styrke.

Klienter vælger blandt andet mig, fordi jeg skaber et meget trygt og tillidsfuldt rum under behandlingen. Dét rum er forudsætningen for at kunne åbne op og måske give slip på gamle mønstre.

Jeg har levet et liv som pårørende til en psykisk syg, fra jeg var lille barn. Det betyder, at jeg – med en dyb kropslig erfaring – ved rigtigt meget om sorg og om det at leve med et nervesystem på overarbejde. Jeg ved også, hvordan man kan komme godt videre. Mine livserfaringer bidrager stærkt til, at jeg er et meget empatisk, rummeligt og sansende menneske. Jeg bringer mine egne levede erfaringer med ind som værdier i mit kropsterapeutiske arbejde.

Klientsikkerhed:
Jeg er Registreret Alternativ Behandler (RAB), godkendt som medlem af brancheorganisationen Dansk Behandlerforbund. Herigennem er jeg også forsikret, så du som klient har størst mulig sikkerhed ved at vælge mig som behandler.
En RAB-registrering sikrer, at man opfylder en række uddannelseskrav, at man er bekendt med reglerne for god klinisk praksis og at du har klagemuligheder over en behandler via brancheorganisationen.

Hvad er Manuvision kropsterapi?

En spændt krop kan blokere for følelser, og undertrykte følelser kan sætte sig som spændinger i kroppen. Gennem kropsterapien arbejder vi både med krop og sind og på at løsne fysiske og følelsesmæssige spænd. Når følelserne får plads og igen kan flyde frit i kroppen, kan vi relatere til os selv og mærke, hvad vi gerne vil, eller ikke vil, og vi kan relatere til andre og blive bedre til at sige fra og tage imod.

At arbejde dybt med krop og sind kan give dig en indre ro, der kan hjælpe dig til at stå stærkt og stabilt i livet.

Jeg behandler fysiske og psykiske symptomer ved at skabe balance i nervesystemet, sætte gang i kredsløbet og sætte åndedrættet fri. I behandlingen afspænder jeg dine muskler ud fra en kombination af dybdegående massageteknikker, akupressur og zonepunkter – og gennem bevægelse, pulsering og dybe tryk skaber jeg flow og gennemstrømning i kroppens energisystem.

Manuvision kropsterapi kan afhjælpe et bredt spektrum af fysiske og psykiske ubalancer og lidelser, der kan bunde i alt fra arbejdsskader og fysiologiske ubalancer til psykiske tilstande affødt af stress, chok eller traumer. En behandling kan hjælpe både ift fysiske gener (fx ryg/nakke/lændesmerter, ømme led, hovedpine, fordøjelsesproblemer) og ift mentale/psykiske belastninger (fx uro, stress, angst, depression og sorg).

SÅDAN FOREGÅR EN BEHANDLING

Vi starter behandlingen med en samtale om, hvordan du har det og hvad der fylder for dig lige nu. Derefter lægger du dig på briksen, og jeg ‘læser’ din krop og de mønstre og blokeringer, jeg kan se og mærke. Gennem bevægelse, pulseren og forskellige teknikker sætter jeg gang i kroppens egne helbredelsesprocesser, og dæmper eller fjerner smerter og blokeringer ved at løsne op for spændinger i din krop.

Hos mig får du meget ofte konkrete mentale og fysiske redskaber og øvelser med dig hjem, som du kan bruge imellem behandlingerne, hvis du vælger et forløb. Det kan gøre en stor forskel ift at skabe en positiv udviklingsproces.

Jeg fortæller gerne mere, før vi evt. laver en aftale.

YDELSER

En behandling varer 75 minutter inkl samtale. Se priser nedenfor.

Det er muligt at opnå rabat via en aftale om et behandlingsforløb. Jeg har desuden enkelte tider hver uge, hvor jeg tilbyder rabat til unge og andre med begrænset økonomi. Rabatter aftales individuelt.

Herudover tilbyder jeg at oprette kropsterapeutiske træningshold, hvis der er nok deltagere til et hold. Det kan fx være på en arbejdsplads eller en skole. Kontakt mig for at høre mere.

75 minutter – intropris

75 minutters kropsterapi inkl samtale. Typisk cirka 60 minutter på briksen.

Prøv det-tilbud: 800 kr for første behandling

Fast rabat til unge i psykisk mistrivsel: skriv eller ring for at høre mere.

75 minutter

75 minutters kropsterapi inkl samtale. Typisk cirka 60 minutter på briksen.

950 kr.

Fast rabat til unge i psykisk mistrivsel: skriv eller ring for at høre mere.

Behandlingsforløb

Ofte anbefaler jeg at opstarte et forløb, fx a 5-10 gange. Du får 10-15 % rabat ved aftale om et forløb, med individuel aftale ift ens behov.

Fast rabat til unge i psykisk mistrivsel: skriv eller ring for at høre mere.

PRAKTISK INFO

HVAD SIGER MINE KLIENTER?

Gitte, 50 år

Josefine, 26 år.

Mikkel, 60 år